HTML Document Kunsten at genbruge 2007

Released 21/07/2008
Contributor cupceant

Design et møbel af genanvendeligt materiale og vind flotte præmier


Et gardin lavet ud af kapsler, en stol skabt af et gammelt bildæk, en bogreol ud af papkasser. - Brugte ting kan ofte anvendes igen og få nyt liv til gavn for miljøet. Møbler er noget vi alle sammen kan forholde os til. Dels fordi vi har et praktisk behov for dem, og dels fordi vi kan bruge dem til at udtrykke hvem vi er. Det er det, der gør det så sjovt at designe møbler.

Kunsten at Genbruge er en konkurrence og et tværfagligt undervisningstilbud til alle 4.-6. klasser i Københavnsområdet, som nu arrangeres for femte år i træk. Ved at omdanne skrot og skrald til stole, borde, lamper, osv. er der lagt op til at lære om forbrug og miljø på en konkret og kreativ måde for alle involverede.

 

FINALEN PÅ KØBENHAVNS RÅDHUS D. 27. NOVEMBER 2007



Tirsdag d. 27. november skulle det endelig afsløres, hvem årets vindere af KUNSTEN AT GENBRUGE 2007 var. Klaus Bondam (Teknik- og Miljøborgmester, København) og Bo Asmus Kjeldgaard (Børne- og Ungdomsborgmester, København) overrakte årets fantastiske priser. Det blev en uforglemmelig dag, hvor børnene dystede om præmier med deres flotte genbrugsmøbler.

Klaus Bondam og Bo Asmus Kjeldgaard inspicerer finalemøblerne til børnenes store begejstring



Klaus Bondam og Bo Asmus Kjeldgaard uddeler her to af årets syv flotte præmier. Alle børnene stod spændte og ventede på afgørelsen, og samlede sig tæt om scenen.



Det var en bragende og festlig finale. Ikke mindst da Felix Becker satte gang i alle børnene med "Monkeystomp" lyd- og rytme lege.



Der blev serveret økologiske sandwiches og økologisk juice, så børnene var godt rustede til selv at skulle bestemme "Årets Publikumspris". Her ses to stolte klasser sammen med deres genbrugsmøbel.

IMPONERENDE GENBRUGSMØBLER - UDSTILLINGER GENNEM TRE UGER I NOVEMBER



Efter meget flittigt arbejde med KUNSTEN AT GENBRUGE har møblerne været udstillet i Københavns offentlige rum. Der har været udstillinger i Field's, Frederiksberg Svømmehal, Frederiksberg Centret og Københavns Hovedbibliotek.







Jurydage



Der har værety to juryrunder i KUNSTEN AT GENBRUGE. Første jurydag var onsdag d. 14. november. Niels Jørn Hahn (tidligere direktør R98), Anne Katrine Hornemann (arkitekt og proceskonsulent) og Margit Johannisson (fra Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen) inspicerede samtlige møbler og udvalgte de ti bedste. Det var nogle hårde beslutninger, da genbrugsmøblerne var meget imponerende.

Mandag d. 26. november var finalejurydagen. Her inspicerede Klaus Bondam (Teknik- og Miljøborgmester, København), Bo Asmus Kjeldgaard (Børne- og Ungdomsborgmester, København), Anne Katrine Hornemann (arkitekt og proceskonsulent) og Søren Eriksen (Direktør, R98) de ti udvalgte finalemøbler og kårede seks vindende klasser. Juryen var meget imponerede over møblernes høje standard, og det var hårde beslutninger de skulle tage.



Arbejdende klasser



De deltagende skoleklasser fra København og Frederiksberg Kommune har arbejdet engageret med projektet for at producere det bedste genbrugsmøbel.



Her ses en 5. klasse fra Christanshavns Døtreskole i fuld gang med projektet i oktober måned.

Hvad kan man vinde?

Der har været masser af spændende præmier på spil:

• Hovedpræmie: 5 dags lejrskole i Lejre Forsøgscenter

• 4 klassebesøg i Zoologisk have i Kbh

• 1 klasse kan vinde en spøgelsestur i København for børn med Ghosttours

• 1 klassebesøg i Tivoli inklusiv turpas og nisseskæg (hvid candyfloss)

Hovedpræmien

Dette års hovedpræmie er en fem dags lejrskole sponsoreret af
Lejre Forsøgscenter . På lejrskolen bor klassen i et særligt indrettet miljø i udkanten af Forsøgscentret. Skoletjenesten gør eleverne til aktive deltagere i undervisningen, og eleverne får selv kopier af værktøj i hænderne. Gennem blandt andet rollespil får eleverne indblik i fortidens tankeverden og sociale relationer. Det er en lærerig og spændende oplevelse.

 

Konkurrencen trin for trin

 

Hvem arrangerer konkurrencen?

Konkurrenceudskriveren Royal Awards for Sustainability, er en non-profit organisation, grundlagt af Det Europæiske Miljøagentur, SAS, R98 og Københavns Kommune. Kunsten at Genbruge afholdes i samarbejde med renholdningsselskaberne R98.

 

Vil du gerne vide mere?

Så kan du kontakte Sidsel Faurholt, projekt-koordinator på Kunsten at Genbruge

mail: sidselfaurholt@hotmail.com

Mobil: 28 57 98 11

 

Regler

Hvad skal vi bygge?

Møbler eller andet inventar til hjemmet, skolen eller arbejdspladsen.

Hvilke materialer må vi anvende?

  • Materialer der har været anvendt før, f.eks. Pap, papir, flamenco, metal. Materialerne må gerne bearbejdes.
  • Redskaber såsom lim, ståltråd, søm og maling. Men husk at jo mere genbrug, desto bedre står møblet i konkurrencen.

Hvor stort må møblet være?

  • Max 1,5*1,5 m2.
  • Det skal kunne bæres af to personer.

Hvem kan være med?

Alle 4.-6. klasser i København!

 

Læs om affald på:

Københavns Kommunes hjemmeside

R98

Det Europæiske Miljøagentur

Skraldiade

 

Inspiration:


[Se eksempler fra tidligere år]

 

Konkurrencen er sponsoreret af:


                                       

Hovedsponsorer er: